Velkommen

Velkommen

tirsdag den 12. april 2016

Tiden efter SARME operationen - den første uges tid






I tidligere indlæg skrev jeg lidt om operationen og hvad jeg skulle igennem på hospitalet, hvordan jeg reagerede, osv.
Her kommer så et indlæg om hvordan tiden derhjemme så var og hvad man kan forvente.

Som jeg nævnte før, så blev jeg sendt hjem allerede samme dag, da der heldigvis ikke var nogle komplikationer undervejs.
Som pleje i løbet af forløbet, skulle jeg
  • Børste tænder to gange om dagen
  • Skylle med klorhexedin bagefter
  • Tage forskellige slags piller
  • Spise blød, tyggefri kost de næste 6-8 uger

Mine piller, som jeg skulle tage som del af smertebehandling
Dagen efter fik jeg alle mine piller, hvilket godt kan chokere dem af os, der ikke tager så mange piller i forvejen.
Jeg skulle tage antibiotika 3 gange om dagen, stærke smertestillende 4 gange om dagen og normale smertestillende 3 gange om dagen.
I starten var det ret udfordrende at sluge alle de piller, netop fordi man er opereret i munden, men et godt tip er at drikke en masse vand undervejs og holde 100% fokus mens man tager dem. Man kan desværre risikere at pillen sætter sig fast i hyrax bøjlen i ganen, hvilket ikke er det sjoveste, men der må man så vidt muligt bruge en tandstik og få den ud på den måde.

I starten var jeg meget udmattet. Jeg sov nærmest 2-3 gange om dagen og kunne ikke holde mig vågen så længe af gangen.
Trætheden var nok det værste ved det hele, men det begyndte heldigvis at stoppe lidt omkring 4-5. dagen, hvor jeg igen kunne være op det meste af en dag uden en lur.

Mht. den bløde kost, så kan jeg anbefale (til dem der skal igennem samme forløb eller tilsvarende)


  • Supper. De skal helst være blendede eller bare uden store klumper fyld, for du risikerer bare at blive kvalt når du ikke kan tygge. Tomatsuppe har helt klart været den bedste, men de fleste enkle supper kan være gode. Så længe de heller ikke er for varme. 
  • Havregrød. Igen, må ikke være for varmt. Hvis man synes det er for kedeligt, så mos evt. en (moden) banan ned i det.
  • Kartoffelmos. Hvis man ikke gider stå og lave mos konstant, så kan man heldigvis også købe pulvermos. Hertil kan man også putte små kødstumper i, hvis man savner smagen af kød... for det får man ikke så meget af, når man nu ikke kan tygge det. Sovs er helt okay i dette tilfælde, da man ellers måske kan tabe sig under det her forløb.
  • Is. Det er helt klart det bedste, da det også køler munden. Man kan selvfølgelig ikke leve af det, men is er bare genialt.
  • Yoghurt. Sikker vinder, men igen, helst dem uden frugtstykker da de godt kan sidde fast og være irriterende. De køler også munden.
  • Smoothies. Suppler gerne med proteinpulver, for som sagt er det ikke kød man får mest af, så man kan godt komme lidt i protein underskud.
  • Blødkogte æg. Vent til det er koldt også spis blommen, derefter prøv at hakke æggeviden ud i mindre stykker. Selv hvis du ikke gør det, så er æg ikke det værste at sluge, da det hurtigt glider ned.
  • Røræg. Jeg vil dog understrege, at du SKAL skære det ud, for det kan godt blive svampet og lidt ubehageligt at spise nu når man ikke må tygge det.

    Mere kommer evt. undervejs, men det er hvad jeg har haft held med lige pt.
Ultimative no-go mad er det med for mange krydderier eller syrligt indhold her i starten, da det brænder utrolig meget i munden. Jeg siger det bare.

Jeg har taget lidt billeder undervejs. Jeg advarer om, at det ser meget voldsomt ud, for man begynder at hæve og få blå mærker i ansigtet undervejs. Det er langt fra kønt, jeg siger det bare.




Dag 1 efter operationen. Er begyndt at hæve lidt og har nu et blåt mærke på den ene kind. Kan dog begynde at spise lunken mad og generelt blød kost fremfor kun flydende.
Dag 2 efter operationen. Er hævet en del mere op og ligner nu en hamster. Sover stadig en del.
















Dag 3 efter operationen. Vil nødigt sige hvad jeg ligner, men det var så dagen jeg endelig kom i bad! Havde simpelthen ikke energi før det.
Er hævet op på det maksimale, er blevet orange under øjnene og har to gule mærker på kinderne. Hævelsen var helt klart det værste her og måtte konstant sidde med kølende ting på kinderne.


Dag 4 efter operationen. Jeg er begyndt at kunne være længere oppe, hurra hurra. Er dog stadig hævet og her kan man for alvor se hamster effekten. Stadig kraftigt afhængig af fryseposer til kinderne.

Dag 5 efter operationen. Var gul under øjnene og på kinderne, hvilket er ekstremt tydeligt lige her. Så kronisk træt ud på det tidspunkt. Hævelsen var dog faldet en liiille smule.

Dag 6. Ser lidt mere normal ud her, kom i noget normalt tøj igen og mit hår sidder mere som det plejer, så det hjælper selvfølgelig også på det. Man kan dog stadig se hævelsen og gule mærker.

Dag 7. Jeg er begyndt NÆSTEN at se normal ud, har dog stadig en del smerter, men i det mindste kunne jeg gå rundt i offentligheden uden at folk stirrede. Hævelsen er minimal lige nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar