Tiden efter SARME operationen - den første uges tid

I tidligere indlæg skrev jeg lidt om operationen og hvad jeg skulle igennem på hospitalet, hvordan jeg reagerede, osv.
Her kommer så et indlæg om hvordan tiden derhjemme så var og hvad man kan forvente.

Som jeg nævnte før, så blev jeg sendt hjem allerede samme dag, da der heldigvis ikke var nogle komplikationer undervejs.
Som pleje i løbet af forløbet, skulle jeg

• Børste tænder to gange om dagen
• Skylle med klorhexedin bagefter
• Tage forskellige slags piller
• Spise blød, tyggefri kost de næste 6-8 uger

Mine piller, som jeg skulle tage som del af smertebehandling

Dagen efter fik jeg alle mine piller, hvilket godt kan chokere dem af os, der ikke tager så mange piller i forvejen.
Jeg skulle tage antibiotika 3 gange om dagen, stærke smertestillende 4 gange om dagen og normale smertestillende 3 gange om dagen.
I starten var det ret udfordrende at sluge alle de piller, netop fordi man er opereret i munden, men et godt tip er at drikke en masse vand undervejs og holde 100% fokus mens man tager dem. Man kan desværre risikere at pillen sætter sig fast i hyrax bøjlen i ganen, hvilket ikke er det sjoveste, men der må man så vidt muligt bruge en tandstik og få den ud på den måde.

I starten var jeg meget udmattet. Jeg sov nærmest 2-3 gange om dagen og kunne ikke holde mig vågen så længe af gangen.
Trætheden var nok det værste ved det hele, men det begyndte heldigvis at stoppe lidt omkring 4-5. dagen, hvor jeg igen kunne være op det meste af en dag uden en lur.

Mht. den bløde kost, så kan jeg anbefale (til dem der skal igennem samme forløb eller tilsvarende)

• Supper. De skal helst være blendede eller bare uden store klumper fyld, for du risikerer bare at blive kvalt når du ikke kan tygge. Tomatsuppe har helt klart været den bedste, men de fleste enkle supper kan være gode. Så længe de heller ikke er for varme. 
• Havregrød. Igen, må ikke være for varmt. Hvis man synes det er for kedeligt, så mos evt. en (moden) banan ned i det.
• Kartoffelmos. Hvis man ikke gider stå og lave mos konstant, så kan man heldigvis også købe pulvermos. Hertil kan man også putte små kødstumper i, hvis man savner smagen af kød... for det får man ikke så meget af, når man nu ikke kan tygge det. Sovs er helt okay i dette tilfælde, da man ellers måske kan tabe sig under det her forløb.
• Is. Det er helt klart det bedste, da det også køler munden. Man kan selvfølgelig ikke leve af det, men is er bare genialt.
• Yoghurt. Sikker vinder, men igen, helst dem uden frugtstykker da de godt kan sidde fast og være irriterende. De køler også munden.
• Smoothies. Suppler gerne med proteinpulver, for som sagt er det ikke kød man får mest af, så man kan godt komme lidt i protein underskud.
• Blødkogte æg. Vent til det er koldt også spis blommen, derefter prøv at hakke æggeviden ud i mindre stykker. Selv hvis du ikke gør det, så er æg ikke det værste at sluge, da det hurtigt glider ned.
• Røræg. Jeg vil dog understrege, at du SKAL skære det ud, for det kan godt blive svampet og lidt ubehageligt at spise nu når man ikke må tygge det.
  
  Mere kommer evt. undervejs, men det er hvad jeg har haft held med lige pt.

Ultimative no-go mad er det med for mange krydderier eller syrligt indhold her i starten, da det brænder utrolig meget i munden. Jeg siger det bare.

Jeg har taget lidt billeder undervejs. Jeg advarer om, at det ser meget voldsomt ud, for man begynder at hæve og få blå mærker i ansigtet undervejs. Det er langt fra kønt, jeg siger det bare.

Dag 1 efter operationen. Er begyndt at hæve lidt og har nu et blåt mærke på den ene kind. Kan dog begynde at spise lunken mad og generelt blød kost fremfor kun flydende.

Dag 2 efter operationen. Er hævet en del mere op og ligner nu en hamster. Sover stadig en del.

Dag 3 efter operationen. Vil nødigt sige hvad jeg ligner, men det var så dagen jeg endelig kom i bad! Havde simpelthen ikke energi før det.
Er hævet op på det maksimale, er blevet orange under øjnene og har to gule mærker på kinderne. Hævelsen var helt klart det værste her og måtte konstant sidde med kølende ting på kinderne.

Dag 4 efter operationen. Jeg er begyndt at kunne være længere oppe, hurra hurra. Er dog stadig hævet og her kan man for alvor se hamster effekten. Stadig kraftigt afhængig af fryseposer til kinderne.

Dag 5 efter operationen. Var gul under øjnene og på kinderne, hvilket er ekstremt tydeligt lige her. Så kronisk træt ud på det tidspunkt. Hævelsen var dog faldet en liiille smule.

Dag 6. Ser lidt mere normal ud her, kom i noget normalt tøj igen og mit hår sidder mere som det plejer, så det hjælper selvfølgelig også på det. Man kan dog stadig se hævelsen og gule mærker.

Dag 7. Jeg er begyndt NÆSTEN at se normal ud, har dog stadig en del smerter, men i det mindste kunne jeg gå rundt i offentligheden uden at folk stirrede. Hævelsen er minimal lige nu.

SARME operationen og tiden på hospitalet

Hospitalssengen

Mig kort tid efter operationen. Kan ikke helt styre mine grimaser her.

Så er jeg tilbage på bloggen igen.
Jeg havde håbet på at opdatere mere løbende, men jeg har måttet indrømme at operationen var hårdere på mit helbred end jeg troede og har derfor ikke haft det store personlige overskud.. før nu.
Her sidste mandag, mandag d. 4 april 2016, blev jeg smidt ind på hospitalet kl 7.15.
Jeg havde fastet fra midnat af og skulle nu vente på at komme ind på stuen. Heldigvis var ventetiden meget kort og jeg blev sendt ind på en stue sammen med 4 andre kvinder.
Jeg fik udleveret mit hospitalstøj, fik nøglen til skabet og korte instruktioner i hvordan tingene fungerede.
Hospitalstøjet var nok noget af det grimmeste jeg i mit liv har set. Jeg har aldrig været indlagt før, så jeg var ret overrasket. Stoffet føltes som et viskestykke og nogle af knapperne sad skævt, så de gad ikke knappe ordentligt. Derudover fik jeg et par shorts i et betydeligt bedre stof, som dog sad lidt løst. Derefter fik jeg et par støttestrømper på, som var SÅ svære på at få på. Tror så også det var en forkert størrelse, hvilket ikke hjælper på det hele. Kort sagt, jeg var en fashion disaster.
Jeg blev opereret 9.30 og forinden sad jeg bare og så TV på afdelingen og snakkede med min far, som også var med. Stille og roligt.
Så kom en portør og hentede mig. Det var ret mærkeligt at blive kørt rundt, når jeg nu er vant til at gå helt normalt, men det er nu også meget hyggeligt. Kort tid efter kom der et par sygeplejersker ud, som af mystiske årsager kaldte mig ved mit mellemnavn.. Øh. Ved ikke lige hvad der var gået galt der. Men de var super søde og snakkede med mig om mine forventninger.
Jeg blev spurgt om navn og CPR og hvor jeg skulle opereres. Åbenbart vidste de ikke at operationen hed en SARME operation, så der var lidt forvirring omkring det og de stirrede på mig som var jeg begyndt at kunne tale baglæns.
Så kom narkose lægen og skulle forberede tingene. Jeg fik noget næsespray sprøjtet op i næsen, hvilket smagte så fælt (det løb igennem munden også...), men det var hurtigt overstået.
Så fik jeg et drop. Det har jeg ikke prøvet før, så jeg synes det gjorde pisse ondt. Altså, ikke så ondt at man ikke kan håndtere det, men det sviede en hel del. Så fik jeg sprøjtet noget bedøvelse i droppet og det hele begyndte at snurre lidt. De spurgte mig om ting såsom hvad jeg lavede og hvor jeg skulle holde ferie henne og kort tid efter var jeg helt væk.
Det er ikke som når man sover, hvor man kan mærke man glider væk. Nej, man er HELT væk og vågner først efter operationen og opdager slet ikke at der er gået så lang tid.
Jeg blev så sendt til opvågning kort tid efter og det var her, det blev lidt mærkeligt for mig. Jeg var vildt omtumlet efter narkosen og det hele snurrede, følte hele tiden jeg var ved at sove, men der kom hele tiden sygeplejersker hen og spurgte om jeg var ok.
Jeg var dog ikke helt okay med situationen, især fordi jeg ikke havde hverken besøgende eller mine ejendele på mig, så jeg var en anelse frustreret. Jeg har så senere hen hørt, at narkose godt kan fucke lidt med ens følelser, så det forklarer også en del. Men jeg var MEGET ivrig efter at komme op på stuen igen og måtte nærmest spørge hver gang de kom hen til mig, for jeg VILLE bare ikke være der til opvågning. Har lidt ondt af sygeplejerskerne.
Nå, men alt var gået helt fint, jeg fik lidt at drikke og de tjekkede mit hjerte pga. min ret høje puls... Men det må have været nervøsitet, for mit hjerte i sig selv havde ingen problemer.
Så kom jeg ENDELIG op igen (tror kun der gik 30-40 min, men var jo ret ivrig der), så jeg var rolig igen. Jeg var meget omtumlet efter den narkose der, så jeg ville ud og gå allerede. Hvilket jeg selvfølgelig ikke fik lov til.
Jeg var ret træt den første tid, men jeg kunne simpelthen ikke sove på det hospital.
De største overraskelser var dog, at man blødte ud af munden. Det er intet farligt, det er bare gammelt blod og altså ikke store åbne sår. Men det kommer hver gang man overanstrenger sig eller begynder at drikke. Det andet er, at man slet ikke KAN drikke af sig selv pga. man er så bedøvet i munden. Det er ligesom at få lokalbedøvelse, bare langt værre, for man kan slet ikke mærke at man spilder ned af sig selv.
Jeg havde dog ingen smerter pga. den stærke bedøvelse, så det er ikke fordi man ligger og lider som sådan. Det kommer først senere hen.
Jeg blev tilset af en læge senere den eftermiddag og blev allerede smidt hjem igen kl 18.
Der er nogle, der dog bliver længere og havde skam også indstillet mig selv på at jeg skulle overnatte, men jeg var en ret "sej" patient som hurtigt kom ud og gå, fik spist og drukket en masse og selv kunne gå på toilettet og sådan.
Det sidste de gjorde var at give mig nogle piller til den efterfølgende aften og en sprøjte i benet mod blodpropper, hvilket åbenbart er ren rutine, så man ikke får blodpropper i benene når man lige er blevet opereret og i forvejen har ligget meget ned.
Det første døgn var det mest flydende. En masse vand, lidt juice, yoghurt og saft.
Men det gik alt sammen bedre end forventet!

Dagen inden SARME operationen

I morgen skal jeg igen ind på hospitalet og have min første operation.
Tidligere denne uge har jeg snakket med en masse mennesker.
Først en sygeplejerske, som tjekkede blodtryk, puls og temperatur. Bare praktiske ting, så de vidste hvad de skulle tage hensyn til.
Derefter skulle jeg snakke med min kirurg, som kort fortalte om operationen igen og fortalte om de mere praktiske ting - at jeg ikke måtte spise andet end blød mad de næste 6-8 uger, at jeg skulle sørge for at holde min mund ren, mm.
Så snakkede jeg med en sygeplejerske, som spurgte mig om en masse ting. Om jeg røg, drak, hvor meget jeg vejede, generelt en masse personlige spørgsmål for at vide noget om mig så de kunne behandle mig bedre når jeg engang skal indlægges og vide hvad der er normalt for mig og ikke er.
Straks blev jeg sendt op til øre-næse-halslægen, som kort lige tjekkede at mit hjerte og lunger var som det skulle. Et ret kort visit og ikke så nævneværdigt, da jeg er rimelig sund og rask.. lige bortset fra mine tænder ikke sidder som de skal.
Til sidst snakkede jeg så med narkoselægen, som forklarede hvordan det var at være i narkose, forklarede at jeg fik et drop i hånden så de kunne give mig medicin uden at skulle tvangsfodre mig... hvilket jeg skam også værdsætter kraftigt.
Lang historie kort, jeg er tjekket i hoved og røv for alt og intet.
Jeg skal faste fra fast føde fra omkring midnat (dvs om et par timer) og må ikke spise før engang efter operationen. Selvom det er en anelse begrænset, da jeg er på flydende kost første døgn.
I morgen skal jeg så op utrolig tidligt (kl 6 om morgenen, ak og ve), for at tage nogle piller (8 styks) og børste mine tænder... for derefter at desinficere med klorhexidin. Så skal jeg derind 7.15 og gud ved så hvornår jeg skal opereres. Forhåbentligt kort tid efter, men man ved aldrig helt med offentlige hospitaler, har skam hørt mine skræk historier.
Jeg ved ikke om jeg får postet i morgen da jeg regner med at være indlagt det første døgn, men I vil høre fra mig når jeg engang er hjemme og jeg skal nok poste et par billeder af hvordan jeg ser ud efter operationen og hvordan det går.
Ciao