De første par dage med bøjle

Jeg har nu haft bøjlen på siden torsdag formiddag. Det er nu lørdag aften og jeg har nu dannet mig mit førstehåndsindtryk af at have bøjlen på.
Derfor har jeg nu lavet en lille liste over ting, som overraskede mig da jeg fik bøjlen på.

1. Næsten ingen smerte
Jeg hører fra mange, at det er en ulidelige smerte og man må leve af flydende kost lige når den kommer på.  Men selv har jeg ikke døjet med så meget smerte i tænderne, som jeg troede jeg ville få.
Det er mere en mild smerte, hvor man lige kan mærke at det trækker i tænderne, fremfor en intens smerte.
Jeg har desuden kunnet spise fast føde fra dag 1. Første dag spiste jeg æggekage, som godt nok var relativt blød mad, men derudover har jeg kunnet spise mere "hård" mad som æbler uden de store problemer, så længe jeg har tygget forsigtigt.

2. Maden kommer i klemme
Maden sidder fast relativt ofte. Selv mad som man troede ikke ville sidde fast, ender med at sidde der alligevel.
Det er derfor en god idé altid lige at have et lille spejl med, så man ikke ender med at sidde og smile mens man har et stykke brød hængende i bøjlen. Både for at undgå huller, men også akavede situationer.

3. Opmærksomhed på andres tænder
Det er først når ens egne tænder bliver ordnet, at man for alvor begynder at kigge på andres tænder.
Jeg tager mig selv i at kigge på folk jeg går forbi eller skuespillerinder i TV serier og vurdere deres tænder. Selvom jeg ikke altid har lyst, kan jeg ikke lade være med lige at kigge på hver eneste lille skæve tand og nyde at jeg ikke er den eneste med tandproblemer.

4. Man lægger selv mere mærke til bøjlen, end andre gør.
Jeg har været lidt undervældet over reaktionerne fra min omgangskreds - jeg troede det ville være en stor omvæltning, men desværre har amerikanske teenage film ødelagt min realitetssans.
Personligt har jeg ikke fået nogen negativ opmærksomhed for bøjlen - jeg har fået sympati for de enkelte, som tidligere har haft bøjle på og derudover bare en venskabelig nysgerrighed om det gør ondt, hvor længe den skal sidde på mm.
Min familie virker næsten stolte over mig, at jeg vil gå igennem så meget smerte for at få pænere tænder og de forstår også at jeg i starten har været ret usikker omkring det - men det viser sig at min usikkerhed har været uden grund, for jeg er hverken blevet mobbet eller modtaget kritik over bøjlen.

5. Mere selvtillid
Da jeg for et par år siden fik at vide, at jeg nok endte med bøjle, tænkte jeg at der så ville gå et par år hvor jeg slet ikke ville smile med tænderne. Jeg ville bare gå med læberne sammenbidt, som havde jeg fået lynlås på munden.
Men faktisk er det blevet lidt af et trademark, som jeg godt vil vise frem.
Jeg synes nærmest det gør mig til noget særligt.

Første dag med bøjle

Så skete det endelig! Bøjlen kom på tænderne.
Jeg må lige vænne mig til at poste alle de tand relaterede billeder. Jeg er vildt usikker på mine tænder, så jeg er ikke vant til at skulle vise dem frem på den måde, men det er nok bedst at være så hudløs ærlig som mulig når man skal vise sin proces.
Selve oplevelsen var ret undervældende. Jeg fik sat to metal ringe på kindtænderne (derfor jeg skulle gå med de forfærdelige elastikker), som var den mest forvirrende proces hvor jeg skulle bide i en pind mindst 500 gange for at få dem til at sidde ordentligt, men langt fra smertefuldt.
Derefter fik jeg et forfærdeligt plastik apparat ind i munden, som skulle bruges til at sprede mine kinder fra hinanden, så de bedre kunne komme ind til mine tænder. Jeg har desværre ikke billeder fra processen, men enhver der har haft bøjle på gyser formodentligt ved tanken om at have ydmyget sig foran to tandlæger på den måde (undskyld, kære tandlæger, jeg håber I er sluppet uden mén!).
Derefter puttede de blå lim på (hvad er der med tandlæger og blå?) og satte brackets ovenpå hver tand (de små metalstykker, der sidder på hver tand). Hvilket til min store overraskelse slet ikke gjorde ondt.
Til allersidst kørte de snoren igennem hver bracket også fik jeg ellers forskellige tandbørster og pjecer så jeg kunne undgå at ødelægge bøjlen alt for hurtigt.
Det gør man blandt andet ved at undgå alt for klæbrig mad (karameller, vingummier og generelt alt der klistrer til tænderne) og hård mad (gulerødder og æbler - men dem kan man så heldigvis skære ud i stedet for). Også bare børste ekstra grundigt, så man undgår huller - for maden kan godt lide at sidde fast i bøjlen. (Især muffins. Åh gud.)

Lige nu er jeg ret øm. Kan mærke at bøjlen trækker i tænderne. Det er heldigvis ikke en ulidelig smerte som med elastikkerne, men stadig noget der kan irritere en del og give lidt tygge besvær i starten. Så min kærlighed til bacon må altså lige vente.
Det sjove er dog at det ikke er noget man ligger mærke til rent udseendesmæssigt, i alle fald i mit tilfælde, hvor jeg kun har bøjle i undermunden.

Turen går først ind til tandlægen d. 2 december, hvor jeg skal ind og have strammet op.
Indtil da vil jeg løbende opdatere om hvordan det går med at tilvænne sig bøjlen og mine oplevelser med det.

Stay tuned

Introduktion: De blå fætre

Mit navn er Cecilia. Jeg er 19 år gammel og kører pt. et sabbatår, hvor jeg arbejder lidt og bruger en masse tid på netop det, som bloggen handler om.
I mange år har jeg gået med nogle tænder, jeg har været dybt utilfredse med.
Dommen fra utallige tandlæger er et krydsbid (når overmunden og undermunden bider "forbi" hinanden fremfor at mødes), en lille overmund og som resultat også en undermund, der har prøvet at kompensere for min alt for lille overmund og derfor er blevet en anelse for stor.
Jeg er hermed blevet henvist til et hospital, da mine tænder kræver Danmarks bedste ekspertise. Eller noget. Kort sagt: Det er fuldstændig fucked up inde i min mund.
Det er noget mange ikke ved, da jeg stortset altid bare smiler med munden halvt åbent og ikke rigtigt udtrykker min utilfredshed omkring mine tænder ellers.

Efter tonsvis af samtaler om hvorfor og hvordan min situation skal fikses, så er jeg kommet videre.
Dommen står på 2 operationer og bøjle i 2 1/2 års tid for at fikse mine tænder og opnå det perfekte smil. Sådan cirka. (I kender jo tandlæger)
Så jeg tænker at jeg kan prøve at holde mig selv og min vennekreds opdateret med processen.

I denne omgang er jeg på hospitalet 2 gange i træk: I dag fik jeg elastikker på mellem mine tænder for at udvide mellemrummet mellem mine kindtænder. Næste gang, om en uges tid, står det så på togskinner i hele undermunden (!)
Jeg havde faktisk glemt alt om tiden indtil dagen før, så jeg nåede ikke rigtigt at være så nervøs.
Jeg møder op og får et par blå fætre ind i munden.

(Beklager billedet måske ikke er så flatterende, men det skal jo være så autentisk så muligt!)
I starten var jeg utrolig irriteret over dem og tanken om at gå med de her i en uge var ubærlige.
I stedet er det blevet erstattet af en intens smerte, som desværre har gjort at jeg ikke kan tygge på så forfærdeligt meget. Og mig der var så begejstret for at komme i gang... I det mindste kan jeg da ikke mærke at de er her mere.
Jeg overvejer helt om jeg skulle blende dagens aftensmad?

Spøg til side, al progress er i min bog godt. Også selvom det gør fandens ondt.
Der kommer status rapport på de blå elastikker senere og allerbedst/værst kommer der billeder når jeg får bøjlen rigtigt på.