Hej med jer!
Så er der igen en update.Jeg har været forbi bøjletandlægen, som gik let og smertefrit. Normalt er jeg altid lidt øm efter en omgang hos tandlægen, men faktisk har jeg for en gang skyld ingen smerter eller ømhed.
Det har egentlig været rimelig meget status quo siden operationen. Det eneste der er sket er lidt ændringer på mit elastiktræk, som jeg må sige har været rimeligt effektivt. Jeg er mere tilfreds med mine tænder end nogensinde før.
I dag til kontrol fik jeg taget et billede af mine tænder, hvilket gøres ved at få en pind ind i munden, hvorefter tandlægen går ud af rummet og tager billedet udefra for ikke at få stråling.
Jeg fik sat nye alkæder på (længere række elastikker) og udskiftet elastikkerne på min bøjle, men jeg fik ikke sat en ny bue i.
Jeg har et irriterende mellemrum mellem to af mine tænder stadigvæk, det er mindre, men min tandlæge virker lidt utålmodig med det.
Så jeg har fået lidt nyt elastiktræk. Om dagen er det to trekanter, hvor den ene er skrå (for at trække tænderne tættere) og i den anden side går trekanten bare lige ned. Bagerst ved kindtænderne er der en lille firkant. Jeg har lidt kørt variationer af den type elastikker i noget tid, så det virker umiddelbart til at jeg skal bevare status quo - også lige få lukket mellemrummet.
Om natten er det mere omfattende. Det sidste stykke tid har jeg kørt med alle de førnævnte elastikker, altså alle dem om dagen, plus jeg har haft en "boks" på om natten, altså en elastik der skulle dække tænderne fra tænderne ved siden af fortænderne i overkæben og trække ned til dem nede i underkæben i begge sider og på den måde forme en boks. Den ser sådan her ud (billede lånt fra google):
Den har jeg så heldigvis fået skiftet ud, da mine fortænder og tænder i undermunden mødes lidt mere nu. Så nu skal jeg i stedet trække fra kindtand i venstre side øverst ned til højre side nederst.
Nogenlunde sådan der!
Men generelt er mit åbne bid ved at lukke sig og jeg er super tilfreds. Næste måned skal jeg snakke med kirurgen, så der har jeg flere opdateringer mht. hvordan operationen er gået rent kirurgisk, samtidig har jeg samme dag en tid til tandlægekontrol. Så det bliver en heftig dag med masser af tandretning og naturligvis opdateringer.
Her følger lidt billeder af mig selv på nuværende tidspunkt, både selve mit ansigt men også hvordan elastiktrækket ser ud nu.