Først og fremmest har jeg fået hyrax bøjle i ganen og bøjle i overmunden.. eller det vil sige, brackets sidder på, men jeg har endnu ikke fået "snoren" igennem bøjlen. Mere hvis nogen undrede sig over, at det så lidt anderledes ud end normalt.
Her ses hyrax bøjlen, dog en anelse utydeligt, men det er desværre lidt svært at tage billeder af sin egen gane. Den skal jeg bruge efter operationen til at skrue på, så min overmund udvider sig og ikke er så smal som den ser ud til nu.
I starten må jeg indrømme at jeg hadede den bøjle. Al mad satte sig fast, det var svært at få ud og jeg følte nogle gange at jeg var ved at blive kvalt da jeg havde svært ved at sluge maden lige i starten. Men nu har jeg haft den i snart 3 uger og jeg må indrømme at jeg har fuldt ud vænnet mig til den. Selvfølgelig er den stadig ikke sjov at have i, men jeg kan tale nogenlunde normalt og spise næsten alt uden problemer. Så hvis nogen står i samme båd, så er det heldigvis et spørgsmål om tilvænning.
Her ses mine tænder, nu med bøjle i hele munden. Jeg synes heldigvis at jeg hele tiden kan se progress, mærke min undermund blive smallere og ikke mindst mærke de enkelte tænder rykke sig - det er stadig langt fra perfekt, men føler heldigvis at der sker noget.
Jeg glæder mig, ironisk nok, til at få den nederste bøjle strammet op, i håb om at der kan ske lidt mere. Men måske det først sker efter operationen for at spare lidt på smerterne.
I morgen skal jeg mødes med kirurgen for at snakke om forløbet og måske lave et par enkelte undersøgelser. Ærlig talt er jeg lidt blank på hvad der skal ske helt præcist og jeg blev skam ikke mindre nervøs da jeg fik et brev fra hospitalet hvor der stod at "undersøgelserne kunne vare det meste af dagen"!
Nu må vi se, i alle fald kryds fingre for mig..
I starten må jeg indrømme at jeg hadede den bøjle. Al mad satte sig fast, det var svært at få ud og jeg følte nogle gange at jeg var ved at blive kvalt da jeg havde svært ved at sluge maden lige i starten. Men nu har jeg haft den i snart 3 uger og jeg må indrømme at jeg har fuldt ud vænnet mig til den. Selvfølgelig er den stadig ikke sjov at have i, men jeg kan tale nogenlunde normalt og spise næsten alt uden problemer. Så hvis nogen står i samme båd, så er det heldigvis et spørgsmål om tilvænning.
Her ses mine tænder, nu med bøjle i hele munden. Jeg synes heldigvis at jeg hele tiden kan se progress, mærke min undermund blive smallere og ikke mindst mærke de enkelte tænder rykke sig - det er stadig langt fra perfekt, men føler heldigvis at der sker noget.
Jeg glæder mig, ironisk nok, til at få den nederste bøjle strammet op, i håb om at der kan ske lidt mere. Men måske det først sker efter operationen for at spare lidt på smerterne.
I morgen skal jeg mødes med kirurgen for at snakke om forløbet og måske lave et par enkelte undersøgelser. Ærlig talt er jeg lidt blank på hvad der skal ske helt præcist og jeg blev skam ikke mindre nervøs da jeg fik et brev fra hospitalet hvor der stod at "undersøgelserne kunne vare det meste af dagen"!
Nu må vi se, i alle fald kryds fingre for mig..