Sådan ser det ud efter jeg har haft bøjlen på i lidt over en uge!
Ville originalt have ventet til der var gået en måned, men kunne simpelthen ikke vente.
Desværre ikke så banebrydende forandring som jeg måske lige havde håbet på, men jeg kan mærke at de bagerste tænder har presset sig mere ind end tidligere, så min undermund er blevet lidt smallere. Samtidig føler jeg at to af mine forreste tænder har rettet sig mere op.
Desværre ikke sket så meget med de to andre tænder, håber snart den ene skæve tand snart gider rette sig ind! Øvøv.
Jeg håber på at jeg, når jeg er færdig, kan lave et såkaldt time lapse, hvor jeg ligger alle billeder ind, så man kan se hvordan der gradvist sker noget. Men det der desværre en del tid til, så må være tålmodig :)
Må dog være stolt sige at jeg slet ikke har taget smertestillende, brugt voks på tænderne (noget, som man sætter oven på bøjlen, så det ikke gør så ondt. Smart, men desværre ret midlertidig løsning) eller noget. Selvom jeg er øm, har det slet ikke været så smertefuldt som jeg kunne have frygtet og mit liv har været ganske normalt - selvom tandbørstningen har været lidt mere avanceret og mine måltider altid ender med at jeg må sidde og pille med en tandstik (eller værste fald, min finger) for at få alle madresterne ud. Yuck. Der var ingen der sagde at livet med bøjle var glamourøst.